Velkommen til Solrød Frivilligcenter

Frivilligcenteret er din indgang til det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune.

Frivilligcenteret har til formål at understøtte det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune. Vi udvikler og driver mange forskelligeartede aktiviteter, der samler og involverer frivillige som ønsker at gøre en indsats for en særlig målgruppe. Nogle aktiviteter står vi selv bag og andre står en lang række lokale sociale foreninger for.

Frivilligcenteret har eksisteret siden 2013 og er en del af Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter med egne lokaler på 1. sal. Frivilligcenteret er en kommunalejet institution og er underlagt Solrød Kommunes politik for socialt arbejde. Derudover har Aktivitets- og Frivilligcenteret et fælles Centeråd, som varetager husets interesser og daglige arbejde i tæt samarbejde med medarbejderne. 

Alle borgere, frivillige foreninger og grupper i Solrød Kommune samt borgere med særlig tilknytning til Solrød Kommune kan benytte Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter.

Det kan du bruge os til:

Uanset om du er repræsenterer en af de frivillige sociale foreninger eller er en enkeltperson der brænder særligt for en bestemt sag, står vi klar til at hjælpe dig.

Du kan bl.a. få støtte til:

  • Hjælp til at komme i gang med frivilligt arbejde
  • Sparring på nye projektidéer
  • Finde frivillige til igangværende aktiviteter
  • Starte en ny forening
  • Låne lokaler til sociale aktiviteter og arrangementer
  • Råd og vejledning om det frivillige sociale arbejde i kommunen
  • Sparring på puljeansøgninger og uddeling af §-18 midler
  • .... Og meget mere

Du finder os her:

Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter

Solrød Center 85, 1. sal

2680 Solrød Strand

Åbningstid:

Man-torsdag: 09:00-16:00

Fredag: 09:00 - 15:00

Lokaler kan benyttes uden for normal åbningstid og i weekenderne efter aftale.

Vi glæder os til at se dig!

  • Frivilligcenter Hyggekrog
  • Frivilligcenter Lille Moedelokale
  • Frivilligcenter Stort Moedelokale
  • Frivilligcenter Tekoekken

 

 

Siden er sidst ændret: 14-07-2017 Til top